Anorektikeren og papvinen

Skrevet i 2017-2019 og udgivet i 2019 og 2020 på hver sit selvudgiver forlag…

Jeg ville være den tyndeste i klassen, og mor havde altid så travlt med, at jeg skulle fremstå perfekt for omverdenen. Jeg turde ikke fortælle hende, hvordan jeg virkeligt havde det. Jeg drømte ganske enkelt om et liv på landet med et forfatterskab, heste, blomster, militæret og efterretningstjenester.

I et desperat forsøg på at komme tættere på mine drømme, slippe væk fra min spiseforstyrrelse og mors druk, endte jeg i psykiatrien efter en planlagt overdosis. Jeg håbede, det kunne hjælpe mig tættere på mine drømme. Men det blev en uventet lang rejse …

Missekat not included <3 

Sidst, men ikke mindst, skrev jeg i 2017-2019 en selvbiografisk roman, hvor jeg stadig har to liggende på hylden. Der er sket så meget med mig siden, jeg skrev den bog. Lært så forfærdeligt mange ting i tiden efter. Lært at sige fra, hvad jeg vil og ikke mindst opdaget, at jeg kæmpede med et utal af traumer og som endnu nyt, nok også autisme.

Jeg må se i øjnene, at jeg også er og bliver forfatter i hjertet. Det er bare noget, jeg ikke kan lade være med. Historier skal UD. Det kommer fra tid til anden som en trang jeg ikke kan og ikke vil modstå.

Min næste bog hedder som arbejdstitel: “Den sidste fuckfinger”, for det er hvad jeg har at sige til psykiatrien i Danmark. Det er en fagbog om autisme, maskering, CPTSD og fejldiagnosticeringer.

Hårfin balance med at følge med i AI verden, men er bekymret, men også glad for at jeg ved hvordan psykologi og YouTube fungere… men er bekymret. 

Vi to er da her om 5-10 år ikk? Med jobs, penge og mere fremtid ikk?

Og du eller vi SKAL se S3 E4 af Strange New Worlds. Det er PAKKET med PERFEKTE MENNESKE SKREVEDE budskaber om alt det farlige og det gode for at give håb til fremtiden.

Star Trek Strange New Worlds 3.04 "A Space Adventure Hour" REVIEW